nordiskgastronomi.dk

 

Anders Holst Markussen

 

 

Min baggrund er cand.mag. i 2007 i nordisk sprog og litteratur med speciale i madformidling.

 

I mine artikler forsøger jeg blandt andet at beskrive måltidet og madkulturen ud fra billeddannende associationer og præcise, sensoriske iagttagelser. Formen er litterær, og det vurderende aspekt er nedtonet. Artiklernes koncept har jeg udviklet siden min afhandling om avisernes restaurantanmeldelser.

 

Tidligere har jeg gået på kokkeskole i København og boet på Island, hvor jeg med job i diverse køkkener ofte gik rundt med en underlig længsel efter et mere attraktivt nordisk køkken. Jeg var med til at arrangere Nordisk Køkkensymposium i 2004, hvor jeg blandt andet medvirkede som ghostwriter på Køkkenmanifestet. Fra 2005-2011 har jeg skrevet freelance for Weekendavisen.

 

Mine artikler er uafhængige og uden skjulte dagsordner. Intet er dirigeret af kommercielle interesser eller velmenende politiske retningslinjer. Målgruppen er både den forudsætningsløse, men opmærksomme læser, såvel som folk i restaurationsbranchen.

 

Jeg udreder gerne ny forskning, når det gælder eksempelvis molekylær gastronomi, det videnskabelige studie af velsmag. Jeg tar temperaturen på et vandbads vakuummerede bøffer og et skums emulgerede lykke.

 

Medlem af Dansk Journalist Forbund

 

 

Kontakt   

 

Anders Holst Markussen

M: anders@nordiskgastronomi.dk

T: (+45) 27413571

Kontor: Nansensgade 92, 1.th. 1366 København K